Tubulation/ dræn i ørerne.
Hvornår er der behov for dræn i trommehinderne ?
Hvornår er der behov for dræn i ørerne?
Årsag: ved forkølelse svulmer slimhinden i næsen op og derved kommer der ikke nok luft ud i mellemøret gennem det Eustakiske rør. Det fører til undertryk i mellemøret og dette kan medføre væske i mellemøret.
Symptomer:
- hørenedsættelse.
- Dårlig søvn.
- Klynker uden synlig grund – generelt dårlig trivsel.
- Tager sig til eller piller sig i ørene.
Nogle børn har ikke symptomer på væske i ørerne, men det kan opdages tilfældigt. Væske i ørerne kan medføre tale-sprogproblemer.
Vi bruger 4 slags dræn: som udgangspunkt anlægges altid Donaldson dræn (et lille plasticrør der ligner en garntrisse) med mindre andet er aftalt. Titanium dræn, Bevil Bobbin dræn er langtidsdræn.
Operationen foregår i fuld narkose under mikroskop. Der renses op i øregangen og der lægges et lille snit i trommehinden og der suges væske fra mellemøret. Der ilægges et lille dræn i hullet. Barnet skal i fuld bedøvelse da man skal ligge meget stille. Ved voksne kan det gøres i lokalbedøvelse. Drænet ligger i gennemsnit ½-1 år, opfulgt af ½ årlige kontroller.
Efter drænets udstødelse ser man hos få patienter et blivende hul i trommehinden. Dette kan kræve er lille operation senere hen. Ved T-dræn er risikoen større.
De første dage efter operationen kan der komme lidt flåd, evt. lidt blod fra øregangen. Der er lagt recept med øredråber på serveren, til brug til nat de første 4 dage efter operationen. (det kan være som øjendråber da øredr. har været i restordre)
Efter dræn anlæggelse skal man den første uge undgå at der kommer direkte vand i ørerne, f.eks. svømmehal.
Man kan beskytte ørerne med et svømmebånd.
Med venlig hilsen
Ørelæge Ann Momme Studsgaard
Narkoselæge Jacob Hauge
Narkose sygeplejerske Lis Nørreslet