Information om polypper

Svælgpolypper sidder bagerst i næsesvælget op bag ved drøblen på ”bagvæggen”.

Alle børn har polypper, men det er kun når de bliver for store, at de kan give problemer for barnet:

·         Vejrtrækning igennem næsen kan være nedsat

·         Dårlig trivsel

·         Nedsat hørelse (dette grundet aflukning af det eustakiske rør til mellemøret, der kan medføre ophobning af væske i mellemøret).

·         Snorken

·         Og hyppige forkølelser

 

Polypper kan fjernes i fuld narkose her i klinikken.

Operationen tager ca. 10-15 min. Der kan efter operationen komme blodigt sekret fra næse og mund, hvilket forværres hvis/når barnet græder. Efter operationen kan der være smerter fra svælget i form af synkesmerter og nakkehovedpine. Smerterne forsvinder oftest i løbet af få timer og næsten altid inden for det første døgn. Højre

Mod smerter gives Panodil eller lign. Op til 2 timer før operationen – efter præparatets forskrifter.

Det første døgn efter operationen spises kold og blød mad: is, yoghurt eller lign. Herefter må barnet spise almindeligt.

Barnet skal blive hjemme på selve operationsdagen.

På operationsdagen og 1 uge frem skal man undgå større fysisk aktivitet. Altså ingen gymnastik, fodbold, svømning, trampolinspring eller lign.

Hvis der opstår tvivl om noget er i altid velkomne til at kontakte klinikken på tlf.: 75832442

 

Med venlig hilsen

Ørelæge Ann Momme Studsgaard

Narkoselæge Jacob Hauge

Narkose sygeplejerske Lis Nørreslet