Information vedr. næseblødning

Information vedr. næseblødning
I næsen findes der mange små fine blodkar, der ligger helt overfladisk. Disse blodkar går der let hul på, især om vinteren eller når man er forkølet og de fleste oplver på et eller andet  tidspunkt at få næseblod.

Næseblod kan se temmelig voldsomt ud. Hvis det sker, gælder det om at bevare roen.

HVAD SKAL MAN GØRE?

– Sæt dog eller dit barn op, læn dig lidt fremover så blodet ikke løber ned i halsen.

– Klem sammen om den bløde nedre del af næsen i minimum 5 min.

– Drik isvand eller tag en isklump i munden ( Bruger du protese, tages denne ud).

NÅR BLØDNINGEN ER OPHØRT, SKAL DU:

– Tage den med ro resten af dagen og undgå fysisk aktivitet i 4-6 dage efterfølgende

– Undgå at bukke dig forover.

– Hvis du skal nyse, så luk munden op.

– Sov med eleveret hovedgærde.

– Undgå at pudse eller pille næse.

– Undgå rygning og alkohol

– Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, tage kontakt til egen læge, hvis du hyppigt lider af næseblod.

Ved fortsat blødning, bør du kontakte nærmeste øre-næse-halsspecialist eller uden for dennes arbejdstid, skadestuen, hvor der kan blive tale om behandle med ætsning ad det blødende kar eller evt. tamponadebehandling.

Efter næseblødning er der tendens til skorpedannelse i næsen, det er vigtigt ikke at pille disse af eller pudse næsen kraftigt. I stedet anbefalder vi at du skyller næsen med saltvand. Du skal bruge 1 teskefuld salt til ½ liter vand fra hanen. Opløsningen opsnuses flere gange i hvert næsebor med ske eller lignende. Dette gøres 3-4 gange dagligt eller iøvrigt efter behov.